Menu Luk

Tilmeld dig vores Blomster workshop

Når vi 1. september holder høstmarked er det muligt at melde dig til vores blomster workshop, hvor du får ny inspiration til din egen buket af økologiske pluk-selv blomster og hvad naturen ellers har at byde på. Book plads allerede nu på Billettoo.dk – Workshop inkl. buket og masser af viden 220 kr.

I samarbejde med professionel blomsterbinder og biolog Rebekka Lundgren, fra Henrys By Rebekka i Jelling, er der sammensat en 2 timers workshop, hvor Rebekka vil fortælle og inspirere ud fra hendes mange erfaringer som blomsterbinder og biolog. Kunne du tænke dig at blive klogere på den kreative og æstetiske blomsterbuket og samtidig få en masse viden om blomsternes værdi for både mennesker og natur, så husk at melde dig til.

Udover en masse viden får du en let forfriskning under kurset og selvfølgelig får du din egen buket med hjem.