Menu Luk

Hjertestarter på Tinnetgaard

Hvert år får ca. 4000 danskere hjertestop udenfor sygehusene. Når det sker, er hurtig hjælp helt afgørende. De hårde facts er at de fleste får varige skader eller dør, hvis ikke de får hjælp indenfor 10 minutter.

Når man bor så langt fra sygehusene som vi gør her på Tinnetgaard er det ikke nogen rar tanke hvis uheldet en dag skulle være ude. Derfor søgte vi i 2018 Trygfonden om en hjertestarter. Desværre var Tinnetgaard ikke blandt de heldige, men vi var enige om at det var så vigtig en sag, at vi nu selv har købt en hjertestarter.

Der kommer rigtig mange mennesker på gården, både elever, ansatte og besøgende på skolen. Tinnetgaard skal på sigt udvikle sig til et oplevelsescenter for besøgende fra både ind- og udland og disse fremtidsplaner vil kun betyde flere besøgende, så sikkerheden skal være i orden.

Samtidig kan du også med lidt større sikkerhed besøge attraktionerne i nærheden, såsom Hærvejen, Gudenåens og Skjernåens kilder, Naturcenter Koutrupgård, den nærliggende lejrskole m.m. Faktisk er overlevelseschancerne ca. 3 gange større hvis man får førstehjælp indtil ambulancen når frem.

Vi er tilmeldt på hjertestarter.dk, så her kan du finde os på kortet hvis uheldet er ude – hjertestarteren sidder selvfølgelig udendørs så den er tilgængelig hele døgnet. Du kan også hente Trygfondens hjertestarter app, så kan du altid finde den hjertestarter der er nærmest dig.

For yderligere oplysninger kontakt:

Søren Raffnsøe Hultberg, Souschef & produktudvikler, Direkte tlf.: 40 12 30 04, soren@tinnetgaard.dk

Se mere på: tinnetgaard.dk eller tilmeld dig evt. vores nyhedsbrev.